Helt særlig panoramalejlighed med betagende udsigt over skov og fjord. Her er der god plads, lys og luft.
Nu har vi en sjældent udbudt bolig på Hviidsminde i Kolding ledig. Smukt beliggende ved park og gåafstand til fjorden, skove, indkøb, daginstitution, skole og fritidsaktiviteter.
Kolding centrum, Kolding Storcenter og det populære Fjordbadet er kun en cykeltur væk. I den anden retning er der kun 5 min. i bil til motorvejen. Endelig ligger der en hundeskov og en mountain bike rute tæt på ejendommen.
Boligen er indbydende med hvidt inventar, hvide vægge og lyse lofter. Der er anvendt lækre kvalitetsmaterialer, der er nemme at holde.
På badeværelse og i entré/bryggers er der grå klinker på gulvet, mens der i de øvrige rum er lyse laminatgulve med egetræslook.
Der er faste hvide HTH-elementer i køkken, bad, værelser og entré/bryggers.
I køkkenet findes opvaskemaskine, køle-/fryseskab, ovn og glaskeramisk kogeplade. Desuden er
vaskemaskine og tørretumbler installeret.
Fakta:
- 101 vedudnyttede m2
- Altan
- Store vinduer til gulv
- 2 gode værelser med skabe
- Stue/køkken-alrum
- Ventilationsanlæg for godt indeklima
- Gulvvarme for stabil og økonomisk komfortvarme
- Eget skur
- Fælles p-plads
- Fælles cykelskur
- Fibernet installeret
Husdyr kun tilladt med særlig godkendelse fra udlejer.
Vand og strøm afregnes direkte med forsyningerne. Det angivne aconto-beløb er varme.
Det er ikke tilladt at være registreret i RKI.
Indskud: 3 mdr. depositum + 1. måneds husleje. (opkræves 3 dage efter underskrivelse af lejekontrakt).
Bemærk! Billederne er fra en identisk lejlighed samme sted.
Kontakt os gerne for en fremvisning!